Varmeprisen for 2023

8. december 2022

Bestyrelsen for Sønderborg Varme har nu godkendt budgettet for 2023, og dermed også varmeprisen for det kommende år for forbrugere hos Sønderborg Varme. 

Sønderborg Varme er som alle andre ramt af de kraftige prisstigninger på varer og ydelser, men vores forsyningsstrategi, hvor varmeproduktionen sker på forskellige brændsler, og hvor vi også sælger el fra kraftvarmeværket og vores motoranlæg i Gråsten og Augustenborg, bliver prisstigningen for et standardhus under 9%. 

Pr. 1. januar justeres prisen fra 495 til 558 kr./MWh. 

For et standardhus på 130 m2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh stiger prisen fra 12.897 kr./år til 14.037 kr./år, svarende til ca. 95 kr. pr. måned.  

For en tilsvarende standard lejlighed på 75 m2 med et varmeforbrug på 15 MWh stiger prisen fra 9.988 kr./år til 10.933 kr./år, svarende til ca. 78 kr./måned. 

Et gennemsnitligt enfamiliehus og en gennemsnitlig lejlighed i Sønderborg Varmes område har typisk et lavere varmeforbrug end ”standardhuset” og ”standardlejligheden” og vil derfor mærke en lavere stigning end angivet ovenfor.  

Generelt vil velisolerede ejendomme mærke mindst til stigningen, medens dårligt isolerede ejendomme vil blive ramt hårdest. 

Det nye takstblad vil kunne ses på vores hjemmeside fra 1. januar 2023.