Skolebesøg
Sønderborg Varme tilbyder gratis undervisningstilbud om fjernvarme på vores forskellige værker. Hvor kommer varmen fra? Hvordan produceres den, og er fjernvarmen mon miljøvenlig?
Tilbuddet er målrettet fra 8. klassetrin og med maks. 28 deltagere. Vi anbefaler, at et besøg på vores værker er et supplement i forbindelse med et forløb. Anvend formularen nederst ved tilmelding.
Vi gør opmærksom på, at vores bygninger ikke egner sig til gangbesværede eller folk med højdeskræk.
læs mere om vores forskellige undervisningstilbud og udfyld formularen nederst:
Besøg et værk
- Lær om fjernvarme
Besøg et af vores værker, og hør hvordan Sønderborg Varme producerer fjernvarme.
Vi veksler mellem teori og rundvisning.
Har du specifikke ønsker, er du velkommen til at kontakte os.
Tid: ca. 2 timer
Central Sønderborg Landevej i Gråsten
- Lær om sol og halm som energikilde
Dine elever får et indblik i, hvordan vi udnytter energien fra sol og halm til at producere el og fjernvarme.
- Hvad er fjernvarme
- Halm som energikilde
- Hvordan udnytter vi energien i solen
- Har farve og placering betydning for effektiviteten i vores solanlæg (albedo-effekten + måling af solintensiteten)
- Rundvisning på værket
Vi veksler mellem teori, fælles og individuelle undersøgelser og rundvisning.
Forløbet varer ca. 3 timer. Husk madpakker og praktisk tøj til udendørs.
Vollerup Solpark og Central Glansager
- Lær om sol og træflis som energikilde
I Vollerup Solpark får dine elever et indblik i, hvordan vi udnytter energien fra solen til at producere el og fjernvarme.
Derefter besøger vi Central Glansager, hvor eleverne får et indblik i, hvordan træflis bliver til fjernvarme.
- Hvad er fjernvarme
- Hvordan udnytter vi energien i solen
- Har farve og placering betydning for effektiviteten i vores solanlæg (albedo-effekten + måling af solintensiteten)
- Træflis som energikilde
- Rundvisning på begge værker
Vi veksler mellem teori, fælles og individuelle undersøgelser og rundvisning.
Forløbet varer ca. 3 timer. Husk madpakker og praktisk tøj til udendørs.
Sønderborg Kraftvarmeværk
- Lær om affald som energikilde
På Sønderborg Kraftvarmeværk får dine elever et indblik i, hvordan det affald, som ikke kan genbruges eller genanvendes, kan bruges til at producere el og varme.
- Hvad er fjernvarme
- Fjernvarmens historie
- Energiudnyttelse af restaffald
- Fjernvarmens bidrag til den grønne omstilling
- Rundvisning
Forløbet varer ca. 2 timer.