Er du vores nye It-supporter?

6. oktober 2023

Brænder du for IT-infrastruktur, og ønsker du at være med på holdet i et stort varmeforsyningsselskab, hvor IT spiller en central rolle. Så er du måske den IT/BI supporter, som Sønderborg Varme A/S har brug for

Hos Sønderborg Varme A/S bidrager vi til den grønne omstilling ved at udnytte vores eksisterende anlæg og ledningsnet bedst muligt og ved at udbrede fjernvarme til nye områder samt deltage aktivt i sektorkobling og udnyttelse af overskudsvarme. Det kræver, at IT-systemerne fungerer optimalt, høj sikkerhed og avanceret databearbejdning.

Du bliver en del af et stærkt hold, som har bred erfaring med IT til varmeforsyning og drift af produktionsanlæg. Du får mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier inden for netværk, server og data administration/rapportering.

Hovedopgaver:

  • Ansvarlig for IT-sikkerhed og sårbarhedsanalyser
  • Server administration (Produktion/administration)
  • Netværk (Produktion/administration)
  • Bruger administration
  • Telefonsystem
  • Understøtte udarbejdelse af rapporter / dataudtræk / databehandling

Erfaring med IT-support er en nødvendighed og ord som Azur, VMWare, SQL og VBA er ikke ukendte for dig. Ligeledes ser du en udfordring i at få sammensatte systemer til at snakke sammen og er ikke bange for at hjælpe brugere med udtræk af data til rapport opbygning, primært i Excel.

Som IT-supporter skal du trives med at have en stor kontaktflade og se en tilfredshed i at sikre høj oppetid og sikkerhed på selskabets IT-systemer. Vi lægger vægt på samarbejde på tværs af organisationen og afdelingen, hvorfor dette skal falde dig naturligt.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være flere, men skal være relevant for de nævnte hovedopgaver. Vi søger en erfaren profil, eller alternativt en profil med mindre erfaring, men som har lyst til at træde ind i en rolle med en meget stejl indlæringskurve og stor personlig udvikling.

Hos os bliver du en del af en velfungerende organisation, hvor du får gode ansættelsesforhold med betalt frokostpause og pensionsordning.

Ønsker du at høre mere om stillingen, kan du henvende dig til Projekt- og Udviklingschef Tue Gejl Christensen hos Sønderborg Varme på tlf. 20 16 89 58.

Der holdes løbende ansættelsessamtaler, så derfor opfordres du til at sende din ansøgning hurtigst muligt, senest den 1. november 2023.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Sønderborg Varme A/S er et forbrugerejet andelsselskab, som leverer fjernvarme til både private og virksomheder i områderne fra Augustenborg til Rinkenæs. Vi tæller i dag mere end 50 medarbejdere.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex. Se mere her