Derfor skal du vælge fjernvarme
Stabil varmeforsyning
Vi arbejder med en bred vifte af varmekilder, som affaldsforbrænding, solvarme og biomasse til produktionen af varme. Kombinationen af energikilder sikrer dig som forbruger en stabil varmeforsyning til robuste priser - uanset årstid og markedets svingninger.
Det er nemt og bekvemt
Hos Sønderborg Varme tilbyder vi fjernvarme til enfamiliehuse og erhverv.
Når man først har fjernvarme installeret, er det meget nemt og vedligeholdelsesfrit. Man skal faktisk ikke gøre andet end at glæde sig over den billige og grønne varmeløsning.
Sønderborg Varme er ejet af forbrugerne
Sønderborg Varme er et andelsselskab, hvor forbrugerne er andelshavere og dermed ejere af selskabet.
Sønderborg Varme må ikke generere et decideret overskud, hvilket betyder, at vi ikke må tjene penge på at levere fjernvarme til dig og de andre forbrugere. Som forbruger ved Sønderborg Varme betaler du derfor den reelle pris for den varme, du bruger.
Klimabevidst
Med fjernvarme får en varmeforsyning fra mange energikilder som halm, flis, sol, el og overskudsvarme fra fx affaldsforbrænding og produktion. Fjernvarmen belaster miljøet betragteligt mindre, end hvis hver enkelt husejer fyrede i egen kedel. Der er derfor store miljømæssige fordele ved at skifte til fjernvarme for både huse, lejligheder og erhverv.
Sønderborg Varme tager aktiv del i Sønderborg-områdets rejse mod et CO2 neutralt energisystem, det gør vi bl.a. igennem effektiv energiudnyttelse og omstilling fra fossile brændsler til mere vedvarende og energieffektive varmekilder.
Fuld service
Vi tilbyder fuld service på din fjernvarmeunit, hvilket betyder, at du slipper for uforudsete udgifter. Vores dygtige servicemontører er klar til at hjælpe dig året rundt.


Hvad er fjernvarme
Fjernvarme er i princippet en masse vand, der bliver varmet op og derefter sendt gennem rør ud til de huse, der er koblet på fjernvarmenettet.
I boligerne anvendes det varme vand til opvarmning via radiatorerne eller gulvvarme og til varmt vand i vandhaner, brusere og badekar.
Din bolig har to rør til fjernvarme. Det ene leder varmt vand ind, og det andet leder det "brugte" kolde vand tilbage til varmeværket.
Fjernvarmevandet er 60-80 grader, når det kommer ind i dit hus eller din etageejendom. Fremløbstemperaturen varierer fra anlæg til anlæg og årstiderne har også indflydelse på fremløbstemperaturen.