Information vedr. fjernvarme arbejde i Nybøl og Vester Sottrup
Information vedr. fjernvarmearbejde i Nybøl og Vester Sottrup
Vores hovedentreprenør, MUNCK, benytter underleverandører, og en af disse – den underentreprenør, der udfører svejsearbejdet på rørene – er desværre gået i betalingsstandsning. Det betyder at arbejdet med fjernvarme er gået ned i hastighed den seneste uges tid i Nybøl og Vester Sottrup.
MUNCK arbejder i øjeblikket på højtryk for at finde en løsning, så arbejdet kan genoptages og udrulningen fortsætte i Nybøl og Vester Sottrup.
På nuværende tidspunkt er det ikke vores forventning, at situationen vil medføre forsinkelser for de husstande, der fortsat afventer at få lagt fjernvarme ind. Vi følger naturligvis udviklingen tæt og melder ud, hvis situationen ændrer sig.
Vores kundecenter sidder klar til at besvare spørgsmål, hvis denne besked skulle give anledning til spørgsmål tlf. 73435000.
