Information til Hørup, Høruphav og Kirke Hørup fra Sønderborg Fjernvarme

Information til Hørup, Høruphav og Kirke Hørup fra Sønderborg Fjernvarme

26. november 2018

Ved etablering af fjernvarmen i Hørup, Høruphav og Kirke Hørup i årene 2011/2012 har vores leverandør desværre leveret kabler med materialefejl. Kablerne er en del af et system til overvågning af fjernvarmeledningsnettet med hensyn til fugtindtrængning i isoleringslaget, så vi meget tidligt kan forebygge eller udbedre skader. Det er nu endelig besluttet, at leverandøren udskifter kablerne, hvilket betyder, der skal graves ca. 80 huller på omkring 2×1,5 meter hvor fjernvarmeledningen skal frilægges, typisk i vejen. Ud over de generelle gener, det medfører, er det især beklageligt og ærgerligt, at de veje hvor der for nylig er etableret ny asfaltslidlag, men det er desværre nødvendigt.

Her findes en oversigt over områderne, hvor der skal graves samt informationer om tidsplan for delområderne. Der forventes opstart i begyndelsen af december, og de berørte beboere vil blive informeret via sms umiddelbart forud for arbejdets opstart. Gravearbejdet varetages af entreprenørfirmaet Arkil. Hullerne vil løbende blive lukket igen med asfaltbærelag, så generne bliver mindst mulige. Omkring et år efter lukningen lægges der nyt asfaltslidlag over hullerne.

Vi beklager de gener, arbejdet måtte medføre. Har man spørgsmål, er man velkommen til at kontakte Sønderborg Fjernvarme på 7343 5000.

//