Information om forbrugsoplysninger

11. april 2024

Har du modtaget en besked om forbrugsoplysninger?

Sønderborg Varme udsender jævnligt besked til sine forbrugere med oplysninger om, hvor man kan følge sit forbrug.

Forbrugsoplysningerne omhandler ikke din varmeregning og du behøver ikke foretage dig noget.

Baggrund

Energioplysningsbekendtgørelsen §15 stiller fra d. 1. januar 2022 krav om, at vi som fjernvarmeselskab mindst 7 gange om året (i fyringssæsonen) skal stille forbrugsoplysninger til rådighed for forbrugerne. Dette gør vi pr. mail eller SMS, da vi gerne vil kommunikere med dig så nemt, billigt og effektivt som muligt.

Forbrugsoplysningerne findes allerede i eForsyning nu. Mangler du login-oplysninger til eForsyning, så er du velkommen til at kontakte os på tlf. 7343 5000.