Idriftsættelse af nyt biomasseanlæg

13. marts 2015

Opførelsen af det nye biomasseanlæg på Østager i Vollerup er nu så langt fremme, at de fleste byggeaktiviteter er færdige. Idriftsættelsen er startet, og som nogle måske har bemærket, har der været damp i skorstenen, for anlægget har allerede leveret den første CO2 neutrale varme til området. I den kommende tid vil vi arbejde videre med idriftsættelsen, hvor alle styringer og reguleringer afprøves, så anlægget kan overgå til ubemandet drift.