Aflukninger af varmeforsyningen i Sønderborg By

20. juni 2015

I de seneste uger har det daglige vandtab i ledningsnettet for Sønderborg by været mere end fordoblet. På trods af termografiundersøgelser og efterfølgende udbedring af mindre lækager samt inddragelse af byens VVS-installatører, er det fortsat ikke lykkes, at lokalisere årsagen til det væsentligt forøgede vandtab.

Derfor er vi nødsaget til at foretage aflukninger af varmeforsyningen til delområder (som f.eks. Ulkebøl), og typisk i tidsrummet kl. 10.00 til kl. 14.00. Herved måles vandtabet til delområderne, hvorefter vi kan målrette vores indsats på at lokalisere årsagen til vandtabet. Vi beklager de gener aflukningerne medfører forbrugerne.

Du kan også hjælpe os. Hvis dit varmeanlæg f.eks. støjer mere end normalt, det kolde i vandhanerne i begyndelsen er varmere end normalt, eller måske gulvene lokalt er blevet “varme” ….så tøv ikke med at kontakte os på telefonnr. 7343 5000 eller e-mail Post@sfjv.dk.