skip to Main Content

Fjernvarmeunit og Varmtvandsbeholder fra Sønderborg Varme A/S

En fjernvarmeunit eller varmtvandsbeholder leveret af Sønderborg Varme, kan med fordel suppleres med en serviceordning via et beskedent årligt serviceabonnement.

Det nyder omkring 7.500 af vores forbrugere godt af, da ordningen giver tryghed mod uforudsete udgifter, idet vi sørger for vedligeholdelse når der opstår defekter eller utætheder. Serviceordningen tilbydes også i Gråsten- og Egernsundområdet pr. 1. januar 2019.

En fjernvarmeunit og varmtvandsbeholder leveres med fuldautomatisk vejrkompensering iht. krav, hvilket sikrer et lavt energiforbrug.

Yderligere oplysninger om serviceordningen findes under Almindelige bestemmelser pkt. 8, eller ved kontakt til Sønderborg Varme.

Oplysninger om afstandskrav mv. ved installationen findes under Tekniske bestemmelser  pkt. 15.1. De på side 2 og 3 angivne oplysninger er et ”udsnit” fra Tekniske bestemmelser.

Priser på levering af fjernvarmeunit eller varmtvandsbeholder samt serviceordning findes i gældende takstblad.

Alle fjernvarmeunits og varmtvandsbeholdere er af fabrikant Danfoss Redan. Sønderborg Varme levere
følgende fjernvarmeunitter og varmtvandsbeholder til anvendelse for beboelse og lignende op til ca. 300 m2.

Fjernvarmeunitter (kun område øst – Sønderborg, Dybbøl, Kær, Vollerup, Hørup mv.):

  • Akva Lux II Se for direkte anlæg (med ECL110 vejrkompensering) – Standard Øst
  • Akva Lux II VXe for indirekte anlæg (med ECL110 vejrkompensering)
  • Akva Lux II TDe for direkte anlæg (uden vejrkompensering)

Varmtvandsbeholder (kun for område vest – Gråsten, Alnor Egernsund mv.):

  • VSe unit (kun med ECL110 vejrkompensering) samt 70 l el. 120 l beholder – ”høj model”
  • Se unit (kun med ECL110 vejrkompensering) samt 70 l el. 120 l beholder – ”side-by-side model”

For oplysninger udover nedenfor angivne principper og mål henvises der til Danfoss Redan’s tekniske materiale og produktprogram på http://redan.danfoss.dk/

Tekniske oplysninger

Alle tilslutninger er Dn20, dog kan brugsvandcirkulation være udført i Dn15

Nedenstående mål skal respekteres under indbygning af fjernvarmeunitter og varmtvandsbeholder leveret af selskabet, for at Selskabet kan tilbyde Forbrugeren serviceordningen (se Almindelige bestemmelser afsnit 8.0). Afvigelser på nedenstående mål kun efter aftale med Selskabet.

Overkant kabinet/beholder må maks. være 230 cm over gulv.

Mindst 90 cm foran unitten/varmtvandsbeholder samt 10 cm over og 50 cm under skal friholdes, så unitten/varmtvandsbeholderen umiddelbart kan serviceres. Fra unitten/varmtvandsbeholderen og 30 cm under skal rørforbindelser være uden retningsændringer. For unitter uden brugsvandscirkulation, er ”sikkerhedsventilen” en indbygget trykudligning. Hvis installationen er udført med varmtvandsbeholder og/eller med cirkulation på det varme brugsvand, bestilles fjernvarmeunitten til cirkulation med traditionel sikkerhedsventil, hvorfra overløbet skal føres til afløb. Tilslutningsrør skal mærkes med formål og strømretning.

Krav til indbygningsmålene kan illustreres                                 Akva Lux II Se / Akva Lux II TDe:
ved følgende princip-model:

                        

Unit med enten 70 l eller 120 l beholder – væghængt – ”Side–by-side model”

Unit med enten 70 l eller 120 l beholder – væghængt – ”høj-model”

En varmtvandsbeholder bør ikke vælges større end

behovet, af hensyn til energitab og hvor ofte vandet i

beholderen bliver udskiftet (bakterielt). Herudover fylder en 120 l beholder lidt mere end en 70 l.

Nedenfor nogle retningslinjer for valg af beholderstørrelse:

– 70 l beholderen er normalt dækkende for den lille familie og/eller en ejendom med et badeværelse.

– 120 l beholderen er normalt dækkende for den store familie og/eller en ejendom med flere badeværelse.