Pris for tilslutning af fjernvarme i 2021

 

Sønderborg Varme tilbyder to muligheder for tilkobling til fjernvarme:

Pakkeløsningen - hvor vi koordinerer hele installationen for dig.

Du organiserer selv - hvor du selv står for organiseringen.

Tilbud 1 - Pakkeløsningen

Med pakkeløsningen koordinerer vi hele installationen for dig.

Denne løsning tilbydes enfamiliboliger (med maks. 2 boligenheder) indtil 300m2.

Etableringen af din fjernvarmeforsyning betales med et engangsbeløb på 10.000 kr., samt et månedlig bidrag på 220 kr. i de kommende 10 år. Der betales ikke renter, men et evt. restbeløb forfalder ved fraflytning. Du kan naturligvis også vælge at betale det samlede beløb på 36.400 kr. på én gang.

Vi udfærdiger gerne et tilbud til din bolig. Tilbuddet er betinget af, at installationen er egnet til fjernvarme, og derfor kommer vi efterfølgende og besigtiger dit varmeanlæg. Det koster dig ikke noget, og er din installation ikke egnet, fortæller vi dig, hvad der skal ændres, for at du kan få fjernvarme.

Tilbud 1: Pakkeløsningen

Tilbud 2 - Du organiserer selv

Her organiserer du selv opgaven.

Hvis man vælger den løsning, så etablerer vi forbindelsen fra fjernvarmerørene i gaden indtil umiddelbart inden for husmuren. Tilbuddet indeholder yderligere en standard unit samt eventuelt en varmtvandsbeholder. Prisen er fra 12.125 kr.

Du organiserer og bekoster selv en VVS-montør for indvendige VVS-arbejdere samt evt. afbrydelse af naturgasforsyningen. Vi anbefaler, at du indhenter tilbud fra flere VVS-installatører.

Tilbuddet gælder alle anvendelsesformer iht. BBR-registret. Bolig- og erhvervsareal ud over 300 m2 jf. BBR afregnes med 55,- kr. pr. m².  

 

Læs mere i takstbladet

Prøv vores vejledende prisberegner

Tilbud 2: Du organiserer selv

Afkoblingsgebyr fra gasnettet

Såfremt ejendommen er tilsluttet naturgas, opkræver gasdistributionsselskabet et afkoblingsgebyr på 7.017 kr.

Din opsigelse af gasforsyning skal ske digitalt på https://selvbetjening.evida.dk, og du skal bruge dit kundenummer og din adgangskode til at logge ind.

 

Afkoblingspulje

Den 7. april trådte en ny midlertidig afkoblingsordning i kraft, så du kan få gebyrfritagelse og derved spare de 7.017 kr., som det ellers koster at blive koblet af gasnettet.

Betingelserne for gratis afkobling er:

  • Du har et gasfyr
  • Dit årlige gasforbrug ligger mellem 100-6.000 m3
  • Der ikke er et eller flere CVR-numre registreret på adressen med en samlet årlig omsætning på 50.000 kr. eller mere
  • Ordningen gælder også for udlejere med gasfyr i udlejningsboliger.

Dit skift af varmekilde og dermed datoen for din opsigelse skal ligge inden årets udgang, for at du kan få del i afkoblingsordningen for 2021. Skifter du varmekilde næste år, skal du vente med at opsige din gasforsyning.

Såfremt gebyrfritagelse opnås, skal det anvendes inden årsskifte.

Læs mere om gebyrfritagelse på https://evida.dk/ny-afkoblingsordning/

Spar 1.000 kr. på gasafkoblingen

Sønderborg Varme tilbyder at foretage gravearbejdet for afbrydelse af naturgas for 2.500 kr. pr. stik. Hertil kommer gasselskabets omkostninger til gasafbrydelsen, der udgør omkring 3.500,- kr. pr. stik. Herved en samlet pris på ca. 6.000,- kr. for afkoblingen, hvor gasselskabets pris for begge ydelser er 7.017 kr. (Priserne er for privatboliger og forbehold for prisændringer ved gasselskabet).

 

Sådan får du et uforpligtende tilbud

Felter med * skal udfyldes

Udfyld nedenstående og vi vender tilbage.

- Naturgas i m3 / Olie i liter / El i Kwh (til opvarmning og varmt brugsvand).
- Mail til modtagelse af kopi af den indsendte formular